Autismesyn: 

Vores autismesyn er i tråd med vores øvrige syn på børn.

Børn gør det bedste de kan.
Børn er mere ens end de er forskellige.
Det er de professionelle der kan gøre noget andet.
De professionelle bliver aldrig færdige med at øve sig.

Ross W. Green

Vi tager udgangspunkt i et bredt læringsbegreb, hvor udviklingen af faglige, sociale og personlige kompetencer ses som en helhed og som hinandens forudsætninger. Læringen er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Vi udarbejder individuelle handleplaner for hver elev.

Behov for særlig indsats:

Elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) udtrættes af sensoriske eller andre miljøindtryk. Behovet for restitution er større, og muligheden for at restituere er mere begrænset og kræver derfor særlige indsatser hos flere elever med ASF. En skærmet enhed vil derfor være en mulighed i arbejdet med de elever, der visiteres til autismesporet.

De elever, der visiteres til autismesporet, har en gennemgribende funktionsnedsættelse, der kræver et autismespecialiseret tilbud for, at barnet trives og udvikler sig.

Hvert barn får udarbejdet en individuel indsatsplan, hvori det i samråd med forældrene besluttes, hvordan tilbuddet udformes bedst muligt. Nogle elever vil have stor gavn af en tæt tilknytning til almenklasserne, mens andre vil have bedre gavn af et skærmet miljø. Vi tilgodeser begge dele, efter behov. 

Metodevalg og tilgange:

I autismesporet har vi i tilgangen til børnene valgt at lade os inspirere af en variation af metoder, der fleksibelt kan tilpasses det enkelte barns behov. Disse metoder er: ABA og TEACCH.

Skolen inspireres som helhed af bl.a. Low Arousal, SVS (Struktureret visualiseret Specialpædagogik) og AART (Adapted Aggression Replacement Training).

Tilgang og metode vil også blive drøftet med forældrene i udarbejdelse af indsatsplanen. Indsatsplanen opdateres løbende og laves ud fra barnets medfulgte papirer, forældrenes udtalelser og ønsker samt observationer af barnet og dets samspil med miljøet.

Fællesskabende læringsmiljøer:

Ved at skabe balance mellem tilpasning af adfærd og miljø stræbes der efter, at barnets tilpasningsgrad øges, og barnet oplever at være en del af det store fællesskab og lykkes som samfundsborger på de præmisser, barnet kræver, og på trods af den gennemgribende udviklingsforstyrrelse og dertilhørende funktionsnedsættelser.

Kompetencer og videreudvikling: 

Personalet besidder individuelle og har kompetencer og erfaring indenfor området.

Personalet kompetenceudvikles løbende, dette ud fra de behov der ses aktuelle at videreudvikle.